Du er sikkert klar over, at din stol og dit bord er elementære ergonomiske værktøjer i din arbejdssituation. Er du bevidst om at belysning, og specielt arbejdslys, er lige så vigtige for din tilfredshed og velvære på arbejdspladsen, din koncentration og effektivitet?
Du bruger mange timer om dagen ved din arbejdsstation. Det er af stor
betydning at rammerne for fordybelse, kreativitet og funktionalitet
eksisterer. Valget af belysningsløsning på arbejdspladsen har derfor
mere at sige end de fleste antager.
Arbejdsbelysningen er den bedste måde, hvorpå man kan opnå individuelt indstillet belysning af arbejdsstationen.
For at få den bedste effekt ud af det ergonomiske arbejdslys skal det
positioneres rigtigt. Der er forskel i positioneringen af en ergonomisk
arbejdslampe og en klassisk Luxo arbejdslampe.
En ergonomisk lampe fordeler lyset på skrå over arbejdsområdet, og
forsyner maximumlys på ca. 35 - 40 cm. indirekte belysning fra lampens
hoved.
Placér den ergonomiske arbejdslampe ved din side. På din venstre side
hvis du er højrehåndet - på højre side hvis du er venstrehåndet. Så
undgår du, at din hånd skygger, og er i vejen for lyset.
Arbejdslampens hoved skal være under øjenhøjde - ca. 40 cm. over, og parallelt med, bordpladen. Justér ikke hovedet opad. Det forøger risikoen for blænde.