LED og energieffektivitet

En af fordelene ved LED er, at alt lys udsendes i én retning. Dette betyder færre reflektioner inden i belysningsarmaturet, idet vi normalt kun vil have lyset til at gå nedad. Hvis vi har brug for en lysfordeling med lys både op og ned, er LED mindre egnet sammenlignet med f.eks. et T5-lysstofrør.
illustration_led-and-energy-efficiancy_01_dk

Konventionelle lyskilder kaster en masse lys tilbage, som kan forsvinde i belysningsarmaturet, pga. dets design. LED-pæren, derimod, kaster alt lys i èn retning.

Effektiviteten på en LED måles ofte i lumen pr watt. For armaturer med lysrør måles effektiviteten i virkningsgrad eller LOR (Light Output Ratio). Virkningsgraden er et mål på hvor effektiv optikken er. Ofte for lysrørsarmaturer er bestykningen i watt en indikation på hvor meget lys armaturet giver. For LED-armaturer anvender vi derimod lumen ud eller armaturlumen.


Den klassificerede lumenværdi fra et LED-modul kan  give et unøjagtigt billede af, hvor mange lumen, du faktisk får fra lyskilden. Når vi udarbejder dokumentation til et LED-belysningsarmatur anvender vi hos Glamox Luxo altid den lumenværdi, der kommer fra belysningsarmaturet, den såkaldte klassificerede lumen, belysningsarmatur. Når man sammenligner denne lumeneffekt med et T5-belysningsarmatur, skal man tage den opgivne lumen fra T5-lampen og gange den med lysarmaturets virkningsgrad (Light Output Ratio, LOR) (se illustrationen). 


illustration_led-and-energy-efficiancy_02_dk


Man bør være særligt opmærksom på forskellen mellem målt lumen ud af armaturet, belysningsarmatur og målt lumen ud af lyskilden, der måles på LED-modulet. Tidligere anførte LED-producenter lumeneffekten ved en "junction"-temperatur på 25 grader, eller såkaldte kolde lumen. "Junction"-temperaturen måles inden i selve dioden. I dag er det mere almindeligt at anvende varme lumen, dvs. lumen, der måles ved en omgivende temperatur på 25 grader, som svarer til en meget højere overgangstemperatur.