Lysstyring

Lysstyring reducer energiforbruget og driftsomkostningerne for bygningen.

Valg af løsning afhænger af hvilke behov man ønsker at dække. Herudover kan økonomi sætte begrænsninger for valget.

Hvad er lysstyring?
Begrebet lysstyring beskriver ændringer og kontrol med udsendelse af lys fra armaturer. Parametrene som ændres og kontrolleres er:

  • Lysfordelingen
  • Niveauet (belysningsstyrke/luminans)
  • Spektralfordelingen (lysets farve)

Styring kan gennemføres manuelt eller automatisk og kan gælde for enkeltarmaturer eller grupper af armaturer. Ved dæmpning af et armatur skal der altid benyttes en elektronisk forkobling som er beregnet for dæmpning. Faseregulering kan ikke benyttes på standard elektronisk forkoblinger. Dette foregår ved at enkle eller grupper af armaturer dæmpes kontinuerligt eller trinvist og eventuelt slås fra/til. Manuel såvel som automatisk styring er aktuelt. Det vigtigste er at kortlægge behovet pået tidligt tidspunkt for at undgå unødige omkostninger.

Energibesparelser
Et optimalt lysstyringssystem kan give en energibesparelse på helt op til 70%, hvis der benyttes elektronisk reaktor (HF). Bevægelsesdetektorer og dagslysstyring vil kunne give yderligere besparelser.

Cellekontorer i et kontorbyggeri har en gennemsnitlig tilstedeværelse på 50%. Dagslyset bidrager med 30 – 60% af lyset på arbejdsbordet afhængigt af omgivelserne. Energibesparelsen er tilnærmet proportionalt med lysniveauet ved lysdæmpning af lysrør. Det er disse fakta, som udnyttes i et moderne lysstyrings-system, se figuren.

Lyskilder i armaturer for dæmpning bør være tændt i 100 timer med fuld belysning før de dæmpes. Dette er for at opnå optimal levetid på lyskilden.