Om lys

Lyset bliver ikke kun dirigeret via vores øjne til hjernens synscenter. Det indvirker også på vores skjoldbruskkirtel. Kirtelen producerer søvnhormonet melatonin, der sørger for, at vi kan sove om natten.

I dagslys stopper pinealkirtelen med at lave melatonin. Istedet produceres hormonet cortisol i binyren. Hvis vi, i kraft af en mørk sæson, ikke får megen lys, fortsætter pinealkirtelen med at sende melatonin ud i kroppen selv i dagstimerne. Efter en periode vil kroppen ikke kunne skelne mellem nat og dag - om den skal falde i søvn eller forblive i vågen tilstand. Lyset på arbejdspladsen har defor en større betydning, end man måtte tro. Man kan skabe et stimulerende arbejdsmiljø ved hjælp af en belysningsløsning kombinerende overordnet- og individuel belysning til et komfortabelt lysniveau med en optimal, jævn spredning i øjet som rammer hele nethinden.

Lys gennem livet
Lyset skal justeres afhængig af alder, opgavens- eller arbejdets karakter, størrelsen af arbejdsstationen og omgivelserne. Øjet ændres over tid, og allerede i fyrrene forværres synet mærkbart. Briller vil være nødvendige ved læsning, fjernsyn, kørsel eller computerarbejde. Først og fremmest kræves mere lys, for at kunne varetage den samme opgave. En person i fyrrene behøver den dobbelte lysmængde som en tyveårig til at læse og skrive. De højere aldersgrupper kræver i stigende grad mere arbejdslys.

Når vi planlægger belysning på en arbejdsplads, er det vigtigt at betragte alle medarbejdere og deres arbejdsopgaver, da de behøver individuelt justeret belysning.