De mest populære lysfordelingskurver i teknisk design og konstruktion af nødbelysningsarmaturer omfatter:
- CR – korridor
- XWB – ekstra bredstrålende
- WB – bredstrålende
- MB (ELB) – medium (elliptisk) strålende
- NB – smalstrålende
- ASY – asymmetrisk strålende
CR – korridor lysfordelingskurve er specielt designet og bruges mest i flugtvejsbelysning. Det er den bedste løsning, hvis man ønsker at få mindst 1 lx midt på et 2 m bredt område. Dette giver mulighed for, at minimere tabet af lys, der “lækker” til siderne.
XWB – ekstra bredstrålende lysfordelingskurve er beregnet til brug i åbne områder og meget brede rum. Det er den bedste løsning, hvis du skal bruge mindst 0,5 lx i gulvhøjde.
WB – bredstrålende lysfordelingskurve er et godt valg til mindre åbne områder og visse fokuspunkter. Dette er den bedste løsning, hvis du skal have mindst 1 lx i nærheden af kryds eller retningsskift på korridorer og for at opnå mindst 0,5 lx i åbne rum.
MB (ELB) – medium- og elliptisk-strålende lysfordelingskurve bruges ofte i applikationer med store monteringshøjder til nødbelysningsarmaturer. Dette er den bedste løsning, hvis du skal opnå en vis forventet lysintensitet på gulvniveau i gangformede områder.
NB – smalstrålende lysfordelingskurve anvendes i applikationer med ekstremt høje monteringshøjder af nødbelysningsarmaturer. Det er den bedste løsning, hvis du skal opnå en vis forventet lysintensitet på gulvniveau i store områder.
ASY – asymmetrisk strålende lysfordelingskurve er fremragende til fokuspunkter, der kræver en belysningsstyrke på 5 lx. Det er også muligt, at bruge det til at få 1 lx på flugtvejen med et vægmonteret armatur.