I vores miljøtestcentre udsættes prøveeksemplarer af vores belysningsarmaturer for en meget hårdhændet behandling. De falder højt oppefra i choktest, rystes kraftigt af vibrationstestudstyr, udsættes for vand og støv, korroderer i sprøjtekamre med saltsprøjt og dampes i vores klimatestfaciliteter. Nogle udsættes endda for håndbolde, der kastes med en fart på 60 km/t.
Det gør vi for nøjagtigt at vide, hvad vores produkter kan tåle, så vi kan give dem de korrekte nationale og internationale klassificeringer og certificeringer.