Så vigtigt er dagslyset  



Af professor Arne Lowden

 

Sidst i oktober går vi over til vintertid – eller “normal tid”, som egentlig er en mere korrekt betegnelse. Spørgsmålet om, hvorvidt vi egentlig har brug for sommertid, har givet anledning til mange diskussioner rundt omkring, og både privatpersoner, politikere og forskere har haft delte meninger om emnet.


En vigtig opgave for os, der arbejder med biorytmer og lysforskning, er at komme med nogle gode argumenter for, hvorfor vi skal blive på normal tid i stedet for at være på sommertid hele året. De fleste mennesker er nået frem til, at lyset med det samme giver os mere energi og gør os mere opmærksomme. Disse positive indvirkninger er forbundet med lysets evne til at aktivere hjernens vågenhedscenter.



Når man opnår ”lyspuls” om eftermiddagen, kan man lave aktive fritidsaktiviteter efter arbejde – også udendørs. Det er helt klart en fordel ved sommertiden, hvor det er længere lyst om aftenen om foråret og sommeren.


Lysforskningen forsøger også at forudsige, hvad der sker med os resten af året. Ud fra dette perspektiv skal vi huske, at lys påvirker reguleringen af vores døgnrytme, samtidig med at det også påvirker vores vågenhedscenter. Denne regulering af vores døgnrytme skaber en langsom indvirkning på hjernens processer, hvor lyseksponering fra den ene dag påvirker døgnrytmen den efterfølgende dag.


Regulering af døgnrytmen er altafgørende for os, for at vi kan fokusere på vores arbejde om dagen og restituere om natten. Hvis vores døgnrytme bliver forstyrret, bliver vi trætte, vi oplever måske søvnproblemer og får en dårligere præstationsevne. Normalt er dagslysets indvirkning om foråret og sommeren på de nordlige breddegrader med til at sikre, at vores døgnrytme fungerer ordentligt.


Ca. 80 % af hele årets energi får vi i marts-august. I perioden september-februar får vi kun 20 %, og det gør, at vi bliver mere trætte. Især de befolkningsgrupper, som ikke er så meget ude i dagslyset (< 2 timer) oplever ofte problemer. Risikogrupperne er de yngre aldersgrupper – især kvinder og ældre.


Det manglende dagslys har indvirkning på reguleringen af vores døgnrytme, så den faktisk bliver forsinket. Vi går senere i seng og sover i færre timer. Vi er nødt til at bruge en alarm eller et vækkeur, fordi vi skal på arbejde eller i skole. Hvis vi ikke får nok søvn, bliver vores døgnrytme forstyrret, og det er meget normalt, at vores humør også bliver dårligere. Blandt de grupper, som ikke færdes ret meget i dagslys, ser man også et væsentligt større forbrug af medicin.


For at kunne få en mere dagsorienteret rytme har vi behov for morgenlyset. Det kan være nyttigt at vide, at lyset om eftermiddagen kun har en let indvirkning på denne rytme. Aftenlyset modarbejder derimod mange menneskers behov for, at det skal blive hurtigt morgen. Det er grunden til, at standardtiden er så vigtig for os, der bor på de nordlige breddegrader. Standardtiden giver os en ekstra times dagslys om morgenen om efteråret og vinteren. Et eksempel kunne være, at hvis vi skulle indstille os på at have sommertid i Stockholm om vinteren, så ville solen først stå op efter kl. 09:00 i 70 dage i træk. Men hvis vi holder os til standardtiden, ville solen aldrig stå op efter kl. 09:00.



Men selvom en standardtid ville være den rigtige opskrift på et godt helbred, så ved vi jo godt, at vi stadig vil komme til at mangle dagslys. Vi er nødt til at bruge elektrisk lys om morgenen – ja, allerede ved morgenmaden. Morgenlyset er med til at vække hjernen og sender et signal til den om, at nu er natten forbi, og vores døgnrytme skal indstille sig på, at nu bliver det morgen og dag. Transport i dagslys til enten arbejde eller skole er meget vigtig – ligesom det også er vigtigt, at man kan sidde ved et vindue, så man kan få dagslyset på den måde.


De, der ikke har mulighed for at få dagslys, kan få stor hjælp fra belysningsindustrien. En mulighed kunne være ekstra belysning ved arbejdsbordet, som kan indstilles individuelt, klart lys i opholdsområder og mødelokaler samt øget omgivende belysning på arbejdspladsen. Men en øget belysning udgør også en risiko for, at designet giver et større skær, flimren eller ubehagelige kontraster, hvilket også skal indgå i vurderingen. Lysløsninger skal kunne tilpasses til de personer, som har særlige behov – f.eks. pga. alder eller lysfølsomhed. Det er nok lidt for tidligt at komme med præcise anbefalinger på området, men anbefalinger til fremtiden kan være nyttige og et skridt hen imod anvendelsen af flere biologisk orienterede tiltag, f.eks. melanopisk lux eller cirkadiske rytmer.



Arne Lowden

Arne Lowden er lektor/Associate Professor ved Stressforskningsinstituttet på Stockholms Universitet. Hans forskningsområde er “døgnrytmer, lys og sundhed”, hvor søvn er hans store interesse. Arne er også certificeret søvnspecialist i Sverige. Han har for nylig undersøgt, hvilken indvirkning det naturlige dagslys har på vores søvn og restitution, men også effekten af klart lys i lyse rum, belysning på skoler, belysning i rum uden vinduer og kørsel om natten. Arne samarbejder med flere førende lysforskere og har en særlig interesse i de omfattende naturlige lysændringer på tværs af Skandinaviens årstider og indvirkningen på 24/7-samfundet, som skal danne grundlag for nye undersøgelser. Derudover er han også medlem af bestyrelsen hos organisationen Working Time Society.