Den menneskelige psyke spiller også en rolle med hensyn til timingen af ændringer af farvetemperaturen. Foretrukne belysningsindstillinger kan variere alt efter tidspunktet på dagen. Derfor skal brugerne have mulighed for selv at justere farverne, gerne når risikoen for forsinkelse eller fremrykning af døgnrytmen er lavere.
Vi ved også, at lys i de tidlige timer efter nadir giver større indvirkning på døgnrytmen end senere på dagen. Når vi ved det, kan vi omhyggeligt indstille tiden for lyseksponering for at opnå den ønskede effekt. Men da mennesker har forskellige kronotyper, skal timingen være meget præcis. ”Natugler” vågner senere end de morgenfriske. Cyklussens varighed kan også variere fra 23 timer for A-mennesker til måske 26 timer for B-mennesker. Derfor kan man risikere at udsætte B-mennesker for aktiverende lys på den forkerte side af nadir. Inden for normal arbejdstid kan lyseksponeringen fra kl. 9 om morgenen derfor bruges som en tommelfingerregel. Det vil gøre det nemmere at vænne sig til mindre dagslys om vinteren.
For medarbejdere på nathold i flere dage i træk kan det være nyttigt at rykke døgnrytmen 8 timer tilbage for at reducere trætheden om natten. Ved at bruge ovenstående viden kan det opnås ved at eksponere medarbejderen for koldt hvidt lys sent om aftenen/tidligt på natten i et par timer (afhængigt af lysintensiteten). Det vil rykke kurven tilbage over et par dage.
Koldt hvidt lys kan have en positiv effekt på subjektiv årvågenhed og humøret. Effekten er pludselig og går over få minutter, efter at lyset er slukket. Den akutte indvirkning på den subjektive årvågenhed, træthed og vitalitet ved eksponering for stærkt lys er også uafhængig af tidspunktet på dagen. Men effekten af stærkt lys på vedvarende opmærksomhed er mest markant om morgenen.
Hvad med indivuelle forskelle og præferecer?
Det er ikke kun kronotyperne, der er forskellige, men også deres præferencer. Der er ingen standard for justerbare hvide belysningsløsninger. Det, der har god indvirkning på døgnrytmen for nogle, kan have en negativ indvirkning på andre. I klasseværelser, hvor det er vanskeligere at tilpasse lyset til den enkelte, vil elever og lærere få samme spektrum, intensitet og eksponering. Det betyder, at man skal være endnu mere omhyggelig, når man planlægger belysning. Det samme gælder kontorlandskaber, men individuel tilpasning er stadig nemmere at implementere i form af arbejdslamper, fritstående lamper eller hængelamper over hver arbejdsplads. Belysningsløsninger i industrien og i patientstuer på hospitalet er også nemmere at tilpasse individuelt.
Fordeling af lys
Gangliecellerne i den tredje fotoreceptor er mest følsomme i den nasale og lavere del af nethinden. Det skyldes, at øjet tilpasser sig de naturlige lysforhold, fordi dagslys rammer øjet ovenfra.
Lyset kommer fra vinkler over 60 grader i forhold til det horisontale niveau, og under det horisontale niveau har det ingen indvirkning på produktionen af melatonin. Det er, fordi gangliecellerne er placeret i den nasale og lavere del af nethinden. Lys, der kommer fra højre, må ikke opfattes som irriterende blænding.