Human Centric Lighting

Den store effekt af lys

Alle levende væsener har et 'indre ur' kaldet en døgnrytme, og mennesker er ingen undtagelse. Kort sagt betyder det, at vi står op med solen og går i seng, når den går ned. Det rigtige lys på det rigtige tidspunkt kan påvirke alt fra vores søvn til vores trivsel og ydeevne. Det er derfor, HCL (Human Centric Lighting) er godt for skoler, sundhedsinstitutioner, kontorer og industrielle bygninger.

Glamox har stor erfaring i at skræddersy HCL-løsninger og har mere end 70 referenceprojekter. Kontakt os for at høre mere om, hvordan du får det optimale belysningssystem på din facilitet. 



Kig nærmere på Glamox HCL – Det bedst mulige lys for mennesker

Glamox HCL-løsninger overholder WELL Building Standard™ .


Prøv vores interaktive demo for at se, hvad HCL handler om. Flyt ”solen” for at opleve, hvordan lyset ændres gennem dagen.


Hvad er human centric lighting?

Med HCL bringer vi de naturlige ændringer i lysintensitet og farvetemperatur indendørs ved at bruge kunstigt lys til at efterligne naturligt lys. HCL sætter mennesket i centrum ved udvikling af belysningssystemer og skaber optimale arbejds- og boligmiljøer.

Lys har en stor effekt på os mennesker

Dagslys stimulerer os og påvirker vores humør og aktivitetsniveau. Når vi tilbringer meget tid indenfor, bliver egenskaberne ved kunstigt lys vigtige. HCL-løsninger kan kompensere for manglen på dagslys og bidrage til menneskers naturlige døgnrytme.

HCL sætter mennesket i centrum, når der udvikles lysstyringssystemer til at optimere arbejds- og opholdsmiljøer




Biologisk belysning
Løsninger, der efterligner dagslysets kvaliteter for at øge menneskers præstationsevne og velvære og for at give dem en bedre døgnrytme.

 

Ergonomisk belysning

Løsninger, hvor belysningsteknologien bruges til at producere lys i forskellige farver for at skabe de ideelle lysmæssige arbejdsforhold.

Terapeutisk belysning

Løsninger, der kan spille en rolle i behandlingen og trivslen for patienter, der har en psykiatrisk diagnose eller lider af demens.



Hvorfor installere en human centric lighting løsning?

Mennesker påvirkes af lys ikke kun visuelt men også biologisk. Når du installerer en HCL-løsning, styrker du din døgnrytme og øger dine kognitive evner og følelsen af velvære.   Det bruges også til at skabe ideelle, lysmæssige arbejdsforhold i udfordrende miljøer.

 

Du sover bedre

Glamox HCL kan forbedre din søvnkvalitet ved at justere hormonbalancen i din krop. Det er noget, alle kan have glæde af, men det er særlig vigtigt for sårbare grupper som unge mennesker, skifteholds-arbejdere, psykiatriske patienter og mennesker med demens.

Du præsterer bedre

Glamox HCL kan forbedre din performance ved at øge din koncentrationsevne og opmærksomhed og reducere træthed, hvilket igen kan mindske det antal fejl, du laver på dit arbejde.

Du har det bedre

Brugere af Glamox HCL-løsninger siger, at de føler sig sundere, gladere og mere energiske. Det er, fordi human centric lighting stimulerer den naturlige døgnrytme og således øger dit velvære.

Læs mere om, hvorfor man skal installere HCL »

Sådan implementeres Glamox HCL

Ved installation af human centric lighting er der fire parametre, som kræver særlig opmærksomhed: Farvespektrum, lysintensitet, timing og varighed og fordeling. Enhver bygning og ethvert miljø har sine egne unikke udfordringer, der skal tages hensyn til. For at optimere virkningen af human centric lighting skal løsningen skræddersys til dine specifikke behov.





Farvespektret

Vi ved, at de blå bølgelænger i lyset er de biologisk aktive dele. Derfor  skal vi vælge hvide lyskilder med bølgelængder i det blå spektrum for at stimulere kroppen om morgenen og som et boost, når der er behov for koncentration og øget opmærksomhed. Om aftenen kan varmt, hvidt lys bidrage til afslapning og hvile.

Læs mere dybde- gående information om farvespektret »



Lysintensitet

Forskning har lært os, hvor meget lys der skal bruges for at påvirke de biologiske processer i et menneskes krop. Vi skal vælge løsninger, der giver nok lys til at opnå dette og samtidig tage hensyn til problemer som uønsket blænding og energiforbrug.

Læs mere dybde- gående information om lysintentitet »



Timing og varighed

Lyset om morgenen er det mest effektive. Det fortæller vores biologiske ur, at dagen er begyndt, og at kropsfunktionerne skal aktiveres. Modsat vil lys om aftenen dæmpe  melatonin-produktionen og gøre det sværere at falde i søvn.  Det er vigtigt, at vi tager disse faktorer til efterretning ved planlægning af en human centric lighting løsning med en 24 timers cyklus.

Læs mere dybde-gående information om timing og varighed »



Fordeling

For at lys kan have en biologisk virkning skal vores øje kunne se lyse områder i rummet så godt som muligt. Da receptorerne, som påvirker vores døgnrytme, er særligt følsomme i den nederste del af øjet ved næsen, anbefales belysning af overflader i den øvre del af synsfeltet. Vi har designet en metode til at beregne den biogogiske effekt baseret på farvespektrum, lysintensitet og fordeling.

Læs mere dybde- gående information om fordeling »




Den store effekt af lys


Down-load og læs mere om Human Centric Lighting i vores brochure


Anvendelsesområder for Glamox HCL


Human centric lighting har mange anvendelsesområder, men hver løsning skal skræddersys til kundens specifikke behov. Vi har mere end 70 referenceprojekter med belysningsløsninger, vi har udviklet til skoler, sundhedsinstitutioner, kontorer og industrielle bygninger.


 

Læs mere om, hvordan HCL kan bruges forskellige steder, og hvordan du kan få gavn af det. »




Effektivt og omkostningsbesparende lysstyringssystem

En human centric belysningsløsning kræver et sofistikeret lysstyringssystem til at indstille og justere en tidscyklus for lysintensitet og farvetemperatur. Glamox tilbyder lysstyringssystemer, der er mere eller mindre komplekse og hjælper dig med at skræddersy en løsning, der er både funktionel og brugervenlig.



Selvom der ikke findes en universalløsning, har vi udviklet nogle generelle design til brug i forskellige miljøer såsom sundhedsinstitutioner, skoler, kontorer og industrien. Det giver mulighed for effektiv og omkostningsbesparende implementering af human centric lighting.

Vores eksperter vil hjælpe og guide dig hele vejen for at sikre den perfekte løsning til dine behov.

Læs mere om Glamox Light Management Systems her »