LED og lyskvalitet

Da LED’er ikke har et fuldt farvespekter, skal man være særligt opmærksom på diodernes egenskaber, når det gælder farvekvalitet og farvegengivelse.
LED kan indeholde mindre af den røde bølgelængde, og dermed kan rødlige farver gengives dårligere. Dette kan undgås ved at anvende specielle materialer i dioden. Alligevel skal man være specielt opmærksom på angivet Ra eller farvegengivelsesindeks.

Når lysdioderne produceres, er produktionsudfaldet dioder med mange forskellige farver eller farvetemperaturer. CIE's farvediagram anvendes til at lave en ”binning”-struktur, dvs. grupper af dioder, der har de samme farveegenskaber. LED-leverandører tilbyder forskellige ”bins” til armaturproducenterne. Jo færre ”bins”, jo jævnere farve og højere omkostninger.

Nogle ”binning”-systemer er baseret på det menneskelige øjes farvefølsomhed via en model kaldet MacAdam-ellipser. Ellipserne er spredt udover binning-strukturen i farvediagrammet, og deres størrelse korresponderer med tolerancen på farven til dioden. Størrelsen måles i trin eller ”steps”. Jo flere trin, jo større tolerance og jo nemmere er det at se en farveforskel. For alle praktiske formål er en 3-trins tolerance vurderet som god. De fleste Glamox-armaturer er indenfor en 3-trins ellipse.

illustration_led-and-light-quality_01