Glamox køber britisk teknologiselskab

Glamox har indgået en aftale om køb af 100% af aktierne i det britiske selskab LiteIP. LiteIP, der er beliggende i Southampton, udvikler, producerer, og leverer komplette trådløse lysstyringssystemer. Markedet for lysstyringssystemer vokser hurtigt og er attraktivt at kombinere med produktion og salg af lysarmaturer, som er Glamox' kerneforretning. 


LiteIP har et attraktivt, gennemprøvet lysstyringssystem og teknologi, der er meget værdsat af sine kunder. I løbet af det sidste årti, har selskabet udviklet en stærk position inden for belysningskontrol på det britiske marked. 

Glamox mener, at dette er et glimrende udgangspunkt for at styrke sin position inden for lysstyring. Hensigten er at støtte LiteIPs vækstplaner, når det gælder teknologiudviklingsstrategi og international ekspansion. Med Glamox som ejer, kan selskabet gå fra at være en britisk aktør til at spille en vigtig rolle internationalt. Købet vil styrke Glamox position inden for lysstyring, og samtidig bringe LiteIP-løsninger til Glamox' kernemarkeder i Europa.

"Dette er en milepæl for Glamox", siger administrerende direktør Rune Marthinussen i Glamox. "Vi tager et vigtigt skridt for at styrke vores strategiske investering i trådløse systemer der integrerer, styrer og overvåger belysningssystemer. Dette er et attraktivt marked, hvor Glamox er i stærk vækst".

LiteIP forbliver et uafhængigt, helejet datterselskab i Glamox-koncernen, og fortsætter med at betjene kunder både inden for og uden for Glamox-familien.    


glamox-liteip_david-hunt_david-lippold
David Hunt, Direktør i Glamox Luxonic og David Lippold, Direktør i LiteIP