Referencer

Novo Nordisk APX Hillerød

Novo Nordisk bygger ny stor fabrik i Hillerød.
APX (ekspansion af aseptisk produktion) er en tre etagers bygning med kælder og med et bygningsareal på 10.301 m2, hvor det totale gulvareal er 29.698 m2. Bygningen indeholder clean utility kælder, produktionsrenrum, tekniketage og HVAC/BMS samt produktionskontor-afsnit på 2. sal. Derudover består den af en supportbygning med kantine, køkken og kontor. På fabrikken er planen, at der skal udvikles og fremstilles lægemidler til behandling af diabetes og fedme.

Vores løsning
Der er anvendt C80-SR ved trapper og gange i sammenbyggede linjer efter specialmål samt hjørne modul, der gør, at armaturet kan laves i et ubrudt lysende bånd rundt om et hjørne. I renrums zoner er der anvendt vores C90 armatur, som er monteret oppe fra tekniketagen på en forseglet glasplade. Dette gør, at armaturer kan serviceres oppefra uden at skulle ind i renrums zonen. I enkelte områder uden tekniketage er der anvendt vores renrumsarmatur C60. På toiletter er der anvendt D70 downlight i loft samt A40 på væg som spejlarmatur. I trapperum er vores C80 bygget ind i undersiden af betontrappen. På den store tekniketage er der anvendt vores Eminent LED (i dag erstattet af det opgraderet I60 LED armatur).

 Bygherre Novo Nordisk A/S
 Arkitekt Nne A/S
 Rådg. Ing. Nne A/S
 Installatør Wicotec-Kirkebjerg A/S