Glamox Wireless Radio

En trådløs lysstyringsløsning, der er nemt at installere, opsætte og vedligeholde

 

Lite-IP, der blev opkøbt af Glamox i marts 2021, designer og producerer trådløse lysstyringssystemer fra basen i Southampton i Storbritannien. Virksomhedens innovative lysstyringssystem har i løbet af et årti udviklet sig fra en enkel idé til at blive et at de mest udbredte kontrolsystemer til kommerciel belysning i Storbritannien – i Glamox brandet "Glamox Wireless Radio".

 

Da verden gennemgår en energikrise, og omkostningerne til elektricitet stiger kraftigt, er det nu vigtigere end nogensinde at finde flere måder at spare energi på i boliger, erhvervsbygninger og industrivirksomheder. Belysning er et område, hvor der kan opnås energibesparelser, ikke kun ved at udskifte lysstofrør med mere energieffektiv LED-belysning, men også ved at forbedre, hvordan LEDbelysningen styres for at opnå yderligere energibesparelser – og det er her, LiteIP’s trådløse lysstyringssystem virkelig kan gøre en forskel.

 

 

"Med mere end 1.300 kunder og over 700.000 armaturer installeret på mere end 3.000 lokationer i Storbritannien må LiteIP gøre noget helt rigtigt for sine kunder. David Lippolder grundlægger af og administrerende direktør for LiteIP. Han siger: ”Når man forsøger at sælge en kommerciel belysningsløsning, er den vigtigste faktor som ofte beregningaf tilbagebetaling. Slutbrugeren ønsker at vide, hvor mangepenge det vil spare over tid. Vores trådløse lysstyringssystem vil typisk spare mellem 60 og 90 % af energiomkostningerne, afhængigt af anvendelsesområdet. Enhver kunde, der kan se en tilbagebetalingstid på mindre end et år, vil altid foretage et køb. Hvis tilbagebetalingstiden er mindre end tre år, køber de måske alligevel, men hvis den er fem år, køber de sandsynligvis ikke. Nøglen i forbindelse med energikrisen er, at hvis man fordobler prisen på energien, halveres tilbagebetalingstiden. Så enkelt er det. Energikrisen betyder, at flere projekter med lysstyringssystemer vil tjene sig selv ind på kortere tid.”

 

David nævner et eksempel på et parkeringshus i flere etager. ”I et parkeringshus i flere etager er belysningen normalt tændt 24/7. Når en bil kører ind, tændes lyset for enden af den pågældende gang eller bås. Et minut senere vil de sandsynligvis dæmpes til 10 % af den fulde effekt. Så de fleste lys kører på 10 % af deres styrke, bortset fra når folk rent faktisk kører og går rundt. På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af dagen vil man sikkert opleve, at 20 % af parkeringshuset er fuldt oplyst, og 80 % er på 10 %. Om natten er alle lys enten på 10 % af fuld styrke, eller de er helt slukket. Så her vil man typisk opnå energibesparelser på 80-90 % og en tilbagebetalingstid på mindre end et år. I åbne kontorlandskaber ville energibesparelserne være mindre, sandsynligvis 60-70 %, men det er stadig en betydelig procentdel, når energiomkostningerne stiger.”

 

 

Vejen til succes

David Lippold har været involveret i lysstyringssystemer i mange år. Han købte sig ind i en belysningsvirksomhed med base i Storbritannien for omkring 15 år siden. En af de ting, han ønskede, var, at virksomheden skulle have sit eget lysstyringssystem, så han gik i gang med at finde en passende leverandør. Han forklarer: ”Man skulle tro, at det ville være nemt at finde et velegnet system, men det var det ikke. Vi kunne ikke finde en nem måde at have flere PIR’er [passiv infrarød sensor], der styrer overlappende grupper af lys i et rum. Der skulle installeres en form for lysstyringssystemmodul forbundet med PIR’erne. Men hvad med dagslys, der kommer ind i rummet? Man har virkelig brug for, at lyset dæmpes på bestemte tidspunkter af dagen. Så der er også brug for en dagslyssensor i nærheden af vinduerne, som også skal føres tilbage til styringsmodulet. Så skal man spørge: ”Har dagslyssensoren forrang over PIR’erne?” Der skal defineres en form for logik, så lysene ved, hvornår de skal tændes og slukkes, og hvornår de skal dæmpes. Selvom dette eksempel ikke er så komplekst, betød det, at der var brug for hjælp fra en specialist inden for lysstyringssystemer.”

På det tidspunkt begyndte virksomheder at installere lysstyringssystemer, hvor der skulle monteres et styringsmodul til at styre et bestemt rum på et kontor eller lager, hvortil et antal PIR’er var forbundet, og der skulle anvendes en standardlogik. ”Så længe elektrikeren har tilsluttet det hele korrekt, burde det hele fungere med det samme. Men det var kompliceret, hvilket betyder, at der kan ske fejl. På dette tidspunkt besluttede jeg at finde ud af, hvordan jeg kunne udvikle en styringsløsning, der ville forenkle det hele,” siger David.

 

Trin til en løsning

Derefter kom et ”korridorfunktions”-styringssystem på markedet, hvilket betød, at man kun havde en enkelt omskiftelig, strømførende ledning i f.eks. en hotelkorridor. Uden for hvert rum ville der blive installeret en sensor. Den tilsluttede den strømførende ledning til en anden omskiftelig, strømførende ledning. Hvis nogen aktiverede en sensor, ville hele korridoren blive belyst. Derefter ville lysene blive dæmpet i løbet af de næste ca. 30 sekunder til en form for standby-niveau. Og efter f.eks. en halv time ville lyset slukke helt, hvis ingen havde udløst en sensor på gangen. ”Så her havde man et system, der kun krævede et sæt ledninger og ikke behøvede en central styreenhed. Intelligensen lå i selve lysarmaturet. Så det gav mig nogle flere idéer til, hvordan man kunne forenkle lysstyringssystemer,”tilføjer han.

 

 

Succes med shoppingcenter

David brugte korridorfunktionsmetoden til nogle belysningsanlæg i erhvervskontorer og korridorer, men gjorde derefter noget lignende i et parkeringshus i flere etager i et shoppingcenter. Belysningsrenoveringsprojektet var enormt for hans virksomhed på det tidspunkt, da der skulle bruges mere end 6.000 lys, der kunne dæmpes, og 2.000 sensorer. Han siger: ”Vi installerede mikrobølgesensorer i parkeringshuset og tilsluttede det hele. Jeg brugte flere uger på at holde øje med projektet på stedet og sørge for, at elektrikerne satte ledningerne korrekt op og placerede tingene de rigtige steder. Det gik rigtig godt, og kunderne i shoppingcentret var meget tilfredse, faktisk i en sådan grad, at de gav os en ordre på at udskifte al belysning i otte af deres andre shoppingcentre i hele Storbritannien.”

To ting gik dog ikke efter planen på disse opfølgningsprojekter. El-entreprenøren trak ledninger gennem kanaler, hvor nogle af de eksisterende ledninger blev beskadiget. Det kostede entreprenøren en formue at reparere den beskadigede ledningsføring, og projektet overskred budgettet. De trak også ledningerne til de forkerte armaturer nogle steder og måtte lave det om. David kunne ikke være på stedet denne gang for at styre det hele, så der blev begået fejl.

”Så nu begyndte jeg at tænke over, hvordan vi kunne fjerne behovet for ledningsføring helt. Det var omkring 2010 og starten af Internet of Things (IoT) - første gang der var flere forbundne ting i verden end pc’er. Det fik mig til at tænke, ”Hvad nu, hvis hver sensor bare sender en radiomeddelelse?” Trådløs kommunikation var ikke ligefrem en revolutionerende teknologi, men den fandtes bestemt ikke i nogen belysningsprodukter på det tidspunkt. Hvis hver sensor kunne meddele, at den var tændt, og hvad nu hvis alle mine relæer, der åbnede og lukkede kontakterne, kunne høre den meddelelse. Og hvad nu, hvis jeg så kunne finjustere systemet til, hvor langt disse meddelelser skulle sendes. Når man nærmer sig en sensor, ville den sende sin besked. Alle lys, der hører meddelelsen, lukker deres relæer, og lyset tændes. Det betyder, at man ikke behøver ledninger mellem lysarmaturerne. De kunne udføre korridorfunktionen gennem driveren i lysarmaturet.”

Det store gennembrud her var, at LiteIP kunne fortælle kunden, at der ikke var behov for en entreprenør på stedet, da vi bare ville udskifte de eksisterende lysarmaturer med LED-ækvivalenter og levere et tilpasset gear tray til hvert enkelt armatur med en dæmpningskontrolenhed indeni. En simpel udskiftning uden ledningsføring eller omlægning af ledningsføringen.

 

Trådløs, adresserbar belysningsløsning

Men der var en anden vigtig fordel. Som David siger: ”Hver sensor endte med at have en unik identitet og kunne udsende en meddelelse til alt det omgivende lys med sin identitet. Lys, der var tilknyttet til den sensor, ville blive aktiveret, så vi kunne styre ubegrænsede overlappende grupper. På dette tidspunkt havde vi også DALIstyring. Med DALI kan man indstille det nøjagtige lysstyrkeniveau i stedet for at bruge et relæ og være afhængig af korridorfunktionen. Ved at tilføje disse fik vi et fantastisk trådløst lysstyringssystem med større fleksibilitet end DALI-systemerne og med meget lavere installationsomkostninger.

 

Ekstra fordele ved nødbelysning

David blev derefter involveret i et belysningsprojekt for Ford Motor Companys European Parts Depot i Daventry, Storbritannien – den største enkeltstående bygning i Europa på det tidspunkt. Han siger: ”De kunne godt lide vores styringsløsning, men sagde, at de også havde brug for at omdanne halvdelen af de eksisterende 10.000 lys til nødbelysning, og de ville have et adresserbart system til at teste dem automatisk.”
Ifølge loven skulle Ford teste nødbelysningen en gang om måneden for at se, om den fungerede efter hensigten. Så hver måned skulle Ford ansætte et team af folk til at komme ind, slukke for strømmen og tjekke, om de 5.000 lys i nødbelysningen fungerede korrekt. ”Ved at installere et lysstyringssystem med DALI kunne Ford så automatisk teste lysene. Med nødbelysning har man
strømførende, nulleder- og jordledninger, men man har også brug for en permanent strømførende ledning. Ford havde ikke nok nødbelysning, så de skulle tilføje denne ekstra ikke-omskiftelige, strømførende ledning for at omdanne halvdelen af deres lys til nødbelysning for at opfylde den nye lovgivning samt DALI-kabler for at teste den. Det var ved at blive et kæmpe projekt at omlægge hele ledningsføringen på stedet og udskifte alle lysarmaturerne.”

Endnu en lys idé. Da hvert LiteIP trådløst lys styrer sig selv, har det brug for en permanent strømførende ledning, men behøver ikke en omskiftelig strømførende ledning. Hvis Ford ganske enkelt gjorde deres lys permanent (ved at afmontere afbryderen), og vi tilføjede test og monitorering af nødbelysningen i vores styreenheder, kunne de få lige så meget nødbelysning, de havde brug for, uden at der skulle trækkes nye ledninger! ”Så nu kunne jeg give Ford beskeden om nødbelysningen og om alle energibesparelserne, og de behøvede ikke at omlægge ledningerne på stedet. Daventryfabrikken har nu det mest avancerede belysningssystem, man kan købe for penge, uden behov for at trække ledninger, og halvdelen af deres belysning er nu nødbelysning!”.

”Jeg vidste, at jeg ville sælge LiteIP til alle belysningsproducenterne. De første fem år, efter vi lancerede produktet, var der ingen, der konkurrerede med os. Selvom der er konkurrenter nu, er de ikke rigtig nogen trussel. De leverer trådløs belysning til private hjem, der bruger Zigbee eller Bluetooth, men disse virksomheder har ikke løst de besværlige problemer med styringen, og de har heller ikke testfunktionen til nødbelysning. Desuden er rækkevidden af deres trådløse systemer kun omkring en tiendedel af rækkevidden i vores system. Derfor er vi stærke på de industrielle og kommercielle markeder, hvor arealerne typisk er langt større. Vores løsning kan installeres med tusindvis af lys over lange afstande.”

 

Ingen dyr ledningsomlægning

Hvis virksomheder overvejer at udskifte deres armaturer, ser de fleste det ikke som noget problem. Men hvis projektet kræver en ledningsomlægning i bygningen, kan det betyde, at der skal rives vægge ned, ompudses, rives lofter ned, installeres nye ledningsrør, og der vil være elektrikere på stilladser i månedsvis. Desuden er nødbelysningen forældet på de fleste belysningssystemer. ”Så når disse virksomheder skal opgradere deres lysarmaturer, skal deres nødbelysning leve op til strengere standarder. Det kan man ikke gøre uden at trække nye ledninger. Derfor er en af de vigtigste grunde til, at man ville bruge vores system i stedet for et ledningsbaseret system, at man ikke behøver at omlægge ledningsføringen, hvilket ville være dyrt, ofte besværligt og nogle gange umuligt i ældre eller fredede bygninger.”

 

Som David siger: ”Med vores løsning udskifter elektrikeren ganske enkelt det eksisterende lysarmatur med vores. Han har ikke brug for at vide noget om styringen. Det er en direkte ombytning. Der er ingen idriftsættelse, test eller opsætning for ham. Hvis lyset tændes og lyser, er han færdig med sit arbejde.”

Hvis slutbrugeren har brug for bevægelsesdetektion, sammenkædning med dagslys og scenestyring i bestyrelseslokalet, tilbyder LiteIP-løsningen det hele. ”Når brugerne flytter ind i en bygning, kan de selv bestemme, hvad de vil have i hvert enkelt rum. Så der er ingen risiko for en projektleder, der specificerer vores system. Vi har endda en app til tablets, hvor projektlederen kan designe og konfigurere lysstyringssystemet i detaljer. Det er lidt som at lave en interaktiv tegning af belysningsinstallationen. Det omfatter typen af lys, hvilke lys der er forbundet med andre, dæmpningsindstillinger osv. Teknikeren eller elektrikeren, der er ansvarlig for slutbrugervedligeholdelse, kan også bruge appen, hvis han ønsker det, men den bruges mest i idriftsættelsesfasen.

 

Online adgang til dashboard

Hvis ønsket, kan slutbrugeren også logge på LiteIP-webstedets dashboard. Appen er synkroniseret med dette dashboard, hvilket betyder, at teknikeren eller elektrikeren, der er ansvarlig for vedligeholdelse, kan se på hver enkelt lys på stedet og kontrollere  indstillinger, energiforbrug, energiforbrug over tid, om det er nødbelysning, status osv. Den indsamler live-data i realtid fra lysene. Man kan endda justere indstillingerne online, hvis slutbrugerens krav ændres. Der er fuld fleksibilitet, og det er den mest komplette, energibesparende løsning på markedet i dag.